Torsdag 22. oktober 2026 kl. 18.00 holder E/F FactoryHouse ordinær generalforsamling hos Øens Ejendomsadministration, Lergravsvej 63, 1. sal, 2300 København S. Kan du ikke komme, kan du give fuldmagt her. Den gælder som skriftlig fuldmagt efter vedtægternes § 6, stk. 2 og går til bestyrelsen.
01Hvorfor det er vigtigt i år
Vedtægtsændringen i forslag 5.2 kræver, at 2/3 af alle ejere stemmer for, ikke kun 2/3 af de fremmødte. Hver stemme tæller, også din fuldmagt.
- Bidraget stiger, og generalforsamlingen skal vælge mellem to budgetter (punkt 6).
- Der er forslag om en samlet plan for gården med cykelskur, affaldsområde og orangeri (forslag 5.3 og 5.4).
- Vedtægtsændringen om grundfonden (forslag 5.2) kræver skærpet flertal.
02Giv fuldmagt
Udfyld formularen. Du kan give fuldmagt til bestyrelsen eller til en bestemt person, fx en nabo, der deltager. Vil du have, at der stemmes på en bestemt måde, kan du skrive det til fuldmagtshaveren.
03Om fuldmagten
- Fuldmagten gælder kun den ordinære generalforsamling den 22. oktober 2026, ikke en eventuel efterfølgende ekstraordinær generalforsamling.
- Har du ikke givet en instruks, stemmer fuldmagtshaveren efter egen overbevisning.
- Din ægtefælle eller samlever kan stemme for dig uden fuldmagt.
- Du kan stadig selv møde op, selv om du har givet fuldmagt.
- Fuldmagten skal være bestyrelsen i hænde senest ved generalforsamlingens start.
Foretrækker du papir, kan du hente fuldmagtsblanketten og sende den til holmbladsgade111@probo.dk.
04Dagsorden
- Valg af dirigent og referent
- Bestyrelsens beretning for det senest forløbne år
- Forelæggelse af årsregnskab med revisors påtegning til godkendelse
- Forelæggelse af vedligeholdelsesplan for ejendommen til godkendelse
- Forslag
- 5.1 Refusion af erhvervets vedligeholdelsesudgifter fra grundfonden
- 5.2 Vedtægtsændring: erhvervet indbetaler ikke længere til grundfonden (kræver skærpet flertal)
- 5.3 Orangeriet: forlængelse af prøveperioden
- 5.4 Udearealet: godkendelse af plan for cykelskur, orangeri, affaldsområde og indhegning
- 5.5 Istandsættelse af opgangene
- Forelæggelse af budget til godkendelse (to alternativer)
- Valg af medlem til bestyrelsen
- Valg af suppleanter til bestyrelsen
- Valg af revisor
- Eventuelt
Hele indkaldelsen med bestyrelsens bemærkninger til hvert punkt kan hentes som PDF. Budgetforslagene og vedligeholdelsesplanen udsendes senest en uge før.
Kontakt
Bestyrelsen, E/F FactoryHouse